— 100 —

en saa forvirrende mængde bergartvarieteter, at man kunde behøve at studereher i ugevis. Jeg havde ikke mere end omtrent en og en halv regnfuld dag tilmin raadighed, og vil derfor ikke trætte læserne med alle enkeltiagttagelserne frade forskjellige sprængninger; det vilde saa alligevel ikke blive noget fuldstændigt.Jeg vil kun anføre et og andet, der synes mig særskilt bemærkelsesværdigt, idet jegdog opsætter nogle meddelelser om forskjellige trykfenomener vedrørende gneisenher til bogens slutningsafsnit. I s. for Tunæs forekommer en bergart, som jegforeløbig har kaldt for glimmersyenit; den er, saavidt jeg har kunnet se, con-cordant indleiret i gneisen, dels i mindre klumper paa nogle faa meter, dels istørre partier. Bergarten bestaar af en lys og en mørk bestanddel. Den lyseer smaakornet til middelskoruet, hvidlig eller tildels violetagtig feldspat, dergjerne minder noget om labradorstenens. Den mørke bestanddel er for størstedelen sort, finskjællet glimmer, der ikke optræder i enkelte skjæl, men i smaa-partier. Disse er dels nogenledes rundagtige; bergarten er da lys, opfyldt afsorte pletter og prikker. Dels danner de mere uregelmæssige partier. Someksempel paa en saadan varietet meddeles hosstaaende figur; bergarten har heret vist flammet udseende frembragt ved glimmerens anordning. Udpræget stribedevarieteter er ikke sjeldne.

Fig. 65.

Diallag ?

Sort, finskjællet glimmer.

Hvid og graalig, middelskornet feldspat.

Flammet glimmersyenit; tversnit. Naturlig størrelse. Tunæstveit i s. for

Tunæs (Tu) ved Sørfjorden.

' En art aarer fremkommer derved, at feldspaten fremhersker efter visse,ofte bugtede linjer. Foruden sort glimmer optræder i syeniten undertiden en sortjernerts og et hornblendemineral, formodentlig diallag. Etsteds, hvor magnetjernvar den eneste bestanddel ved siden af feldspaten, havde man en uregelmæssigmiddelskornet blanding af disse to bestanddele.

Hovedmassen i et mikroskopisk præparat fra det ovenfor afbildede stedvar feldspat, tildels med tvillingstribning og undertiden sammenvokset med kvartspaa lignende maade som ellers skiftgranit. Indstrøet i feldspaten laa smaa, oftevinklede biotitblade, smaa, zirlige, vel omgrænsede klare krystaller, maaske afaugit, samt nogle yrsmaa sorte, stavformede legemer; disse mineraler viser tildels