— 113 —

tanke; er den dannet ved simpel omkrystallisation, saa maa denne have væretledsaget af en volumformindskelse; thi saussuritens specifike vægt (3,19) er størreend labradorens (ca. 2,7). I denne forbindelse kan det være værdt at minde om enanden gabbrometamorfose, nemlig den, der finder sted ved vore i gabbro op-trædende apatitgange. Indved disse forsvinder, som Brøgger og forf. bar paavist,den violette labrador; istedet derfor har man et hvidt mineral, der efter MichelLevy skal være skapolit. 1

Granuliter har vi omtalt fra forskjellige lokaliteter; det er derfor nulettere at udtale sig om denne bergarts optræden paa Bergenshalvøen end tid-ligere, da man kun kjendte den ene forekomst, Gulfjeld ved Syd-Trengereid, somjeg forresten ikke har besøgt. Naurnann taler her om „to leielignende masser afen hvidstenagtig bergart, der paa en meget besynderlig maade forholder sig sam-tidig som gange og som lag i forhold til sidestenen, der er „Griinsteinschiefer“.Senere benævner han dem uden videre „Weissteinlager“. 2 Hiortdahl og Irgenskakler dem derimod gange. 3

Granulit er, som bekjendt, et noget ubestemt begreb. Bedst er de hid-henhørende bergarter studerede i Sachsen, hvor der ,i den sidste tid under pro-

1 Af fremmede forekomster, der kan sammenstilles med vor saussuritgabbro, er før omtalte desachsiske flasergabbroer; her skal ogsaa nævnes de af James D. Dana beskrevne saakaldte noriterm. m. i Westchester county ved Hudaonfloden, Newyork; de maa i sin maade at optræde paaligne vore bergarter adskilligt; Dana formoder ogsaa, at der ved [dem har fundet indgribondemetamorfiske proecsser sted (On a caBe, in wicli various massive crystalline rocks ineluding soda-granite, quartz-diorite, norite, hornblendite, pyroxenito and diffetent crysolitic rocks were madethrough metamorfic agoncies in one metamorphic prooes. American journal of science. Vol. 20.Optrykt i The geologioal magazine. N. S. Decade II. Vol. VIII. 1881. p. 59.) Først søgerhan at godtgjøre, at de maa have været i en smeltet eller plastisk tilstand; han henviser til,at krystalindividernc ofte er brudte itu, at de omhandlede bergarter optræder som gange i dettilstødende fjeld m. m. Dernæst opkaster han det spørgsmaal, om de, for at bruge Hunts ud-tryk, er indigene eller cxotiske, om de er tidligere eksisterende, sedimentære bergarter, der erblevne smeltede paa stedet (heden efter hans mening frembragt ved „movement and frictionnonnectet with an upturning of the rocks“), eller om det er smeltede bergarter optrængte fra etstort dyb. De paa disse to maader frembragte bergarter maa i meget fremvise de samme feno-mener; de af sedimentære afleiringer frembragte kan dog i regelen ikke være saa ensartede somde virkelige eruptiver, saasom de sedimentære bergarter er mere varierende, de kan heller ikkefremvise nogen søilestruktur, da man ikke har ophedede masser, som afkjøles mellem kolde vægge.Megen vægt lægger han paa visse baand af sedimentære bergarter indenfor de tilsyncladende« eruptiver, hvorom henvises til hans fremstilling; et af hans profiler (10 m. langt?) gjennem steilelag er f. ekB. dette: først kalksten, saa glimmerskifer, tildels nærmende sig gneis, dernæst „soda-granite 11 , saa „quartzdiorite“. I hver af de to Bidstnævnte findes et gneisagtigt lag, som staarparallelt med sidestenens skifer, ja endog viser de samme bøininger som den. Saadanne lag, dekan undertiden være iturevne, viser, at den omgivende bergart ikke er nogen eruptiv, ellersmaatte disse indcsluttede, tynde lag være bragte ud af stilling. Vi maa her tænke paa voregnoislag indesluttede i saussuritgabbroen; graniten ved Skcisosen med de i den indesluttedebreceier og lag af glimmerskifer, omtalt side 26, viser noget lignende forhold. Dana beskriver enlokalitet, hvor to til tre tommer tykke lag af „norite“ veksler med tilsvarende af „chrysoliticrock“; grænserne er ikke skarpe. Denne forekomst synes at svare til vor lagede gabbro medolivinførende og olivinfrie varieteter.

* Ueytrage I. Pag. 146 og 149.

3 Geol. undersøgelser. Pag. 15.

8