Buch 
Silurfossiler og pressede konglomerater i bergensskifrene / af Hans H. Reusch
Entstehung
Seite
132
JPEG-Download
 

132

kornet bergart sammensatte den. Disse zoner var maaske noget uregelmæssige,men dog gjennemgaaende parallele med ganggrænsen. Enli den, omtrent centimeter-bred, finkornet aare havde i midten en druserumsspræk, for det meste fyldt medkvarts, men dog ogsaa med hulrum, hvor feldspat- og kvartskrystaller saaes. Sombekjendt viser vore granitgange i gneis og andre grundfjeldsbergarter de sammestrukturforhold. Granitgange med aabne druserumsprækker er dog ikke alminde-lige; temmelig hyppig erderimod gangens midte fuldstændig udfyldt af kvarts, indi hvilken de store feldspatkrystaller rager fra begge sider.

X >

Gneis-granit. Profilsuit i naturlig størrelse. Sandviken ved Bergen.

Det mørkt skraferede betyder kvarts, det lysere skraferede (paa tegningen tilhøire) storkornet feldspat.aa er striber, hvor Bmaaskjællet glimmer, ledsaget af rigelig kvarts og vel ogsaa noget feldspat,strækker sig paatvers af den ellers herskende strukturretning.

Fra gneis-graniten ved Mulelven nær Bergen vil vi endnu meddele et parsmaa profiler. Paa fig. 82 og 83 er aa striber, hvor smaaskjællet glimmer led-saget af rigelig kvarts strækker sig paatvers af den ellers herskende struktur-retning. Ved minering springer fjeldet let itu efter saadanne striber. Glimmerenviser sig da gjerne paa de derved fremkomne fiader at optræde fint baandformet.

Noget, der maaske svarer hertil, kan man bemærke ved de af rød glimmer-syenit bestaaende stabbestene ved Brekke straks i s. for Maridalsvandet ved Kri-stiania. Langs visse fiader i stenen er sort skjællet glimmer rigelig tilstede. I snitlodret mod disse fiader kan en saadan glimmerrig zone, der flyder gradvis hen iomgivelsen, strække sig en 3 cm. eller saa. Stenene lader sig let kløve eftersaadanne zoner og viser i saa tilfælde rigelig med glimmer dækkede fiader.Glimmerindividernes spaltbarhed sees fornemlig at ligge parallel disse.

Et par granitfelter, som maaske er frempresset grundfjeld.Studiet af Bergenshalvøens vidnesbyrd om, hvorledes bergarterne forholder sig